Vil du være med til at udvikle og tage ansvar for Business Central-platformen i en international rejse- og retailvirksomhed?

På vegne af vores fantastiske kunde Airshoppen søger vi en erfaren Business Central-udvikler, der både trives med at kode i AL og med at være tæt på forretningen.

Du bliver en central spiller i et komplekst IT-miljø, hvor du får mulighed for at sætte retning for udviklingen af Business Central og samtidig være med til at omsætte forretningens behov til konkrete løsninger. Det er derfor ikke kun dine tekniske kompetencer, der er afgørende. Vi leder efter dig, der tager ejerskab, er selvkørende og naturligt tager ansvar for at drive opgaver og løsninger fra idé til implementering.

Om rollen:

Som Business Central-udvikler bliver du en vigtig del af arbejdet med at udvikle og sikre en velfungerende Business Central-platform i Airshoppen.

Rollen har en bred kontaktflade, og du vil arbejde tæt sammen med både IT og forretningen. Du skal kunne forstå forretningens behov, udfordre kravene, sparre med brugerne og omsætte behovene til gode tekniske løsninger.

Du kommer derfor til at bevæge dig i krydsfeltet mellem udvikling, platformansvar, forretnings-forståelse og Product Owner-lignende opgaver.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At tage ansvar for Business Central og stå for udvikling af Microsoft Dynamics 365 Business Central platformen

  • Analyse af forretningsbehov og omsætning af disse til konkrete løsninger

  • Tæt dialog med forretningen og de forskellige stakeholders

  • At drive opgaver og initiativer selvstændigt fra behovsafdækning til implementering

  • Sparring omkring arkitektur, funktionalitet og muligheder i Business Central

  • Vedligeholdelse og optimering af eksisterende løsninger

  • Deltagelse i projekter og udviklingsinitiativer på tværs af organisationen

  • At fungere som bindeled mellem forretning, IT og eventuelle eksterne samarbejdspartnere

Airshoppen forestiller sig, at du:

Airshoppen søger en senior profil, som har solid erfaring med Business Central og samtidig har lyst og evne til at arbejde tæt sammen med forretningen.

Du har formentlig 5+ års erfaring med Business Central og udvikling i AL, men vigtigere end det præcise antal år er, at du kan tage ansvar og navigere selvstændigt i komplekse problemstillinger.

Airshoppen ser gerne, at du:

  • Har solid erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central

  • Har stærke kompetencer inden for AL-udvikling og allerede i dag har erfaring med at bruge stærke AI værktøjer, såsom Claude, GitHub co-pilot

  • Har erfaring med BC ERP – særligt logistikområdet

  • Er vant til at arbejde selvstændigt og tage ejerskab

  • Har en god forretningsforståelse og kan tale med både teknikere og forretningsbrugere

  • Trives med at være tæt på brugerne og forstå deres behov

  • Kan udfordre og kvalificere forretningens ønsker – ikke blot omsætte dem til kode

  • Har lyst til en rolle, der til dels minder om en Product Owner, samtidig med at du fortsat selv udvikler

  • Trives i et komplekst miljø med mange afhængigheder

  • Har erfaring fra konsulentrollen eller på anden måde er vant til at rådgive og sparre med forskellige stakeholders – det er en fordel, men ikke et krav

  • Er struktureret, nysgerrig og løsningsorienteret

  • Kommunikerer godt på dansk, svensk og engelsk. Det er som minimum et krav, at du forstår dansk og svensk, da koncernsproget er skandinavisk. Til orientering foregår al kodning og dokumentation på engelsk.

  • Har erfaring med scrum, features, user stories

En rolle med stort ansvar:

Det her er en rolle for dig, der gerne vil have indflydelse og ansvar. Du får ikke bare en opgavebeskrivelse, som du skal eksekvere på. Du forventes at være med til at identificere muligheder, stille de rigtige spørgsmål og være med til at finde den bedste løsning for både forretningen og platformen.

Du skal derfor have lyst til at være den, der siger:

"Det her tager jeg ansvar for."

Samtidig får du en rolle, hvor du fortsat kan bruge dine tekniske kompetencer. Du behøver altså ikke vælge mellem at være tæt på forretningen og at være udvikler – her får du mulighed for begge dele.

Hvem er Airshoppen?

“Velkommen til Airshoppen – tag forskud på ferieglæden”…

https://airshoppen.com kan du shoppe Nordens billigste taxfree i ro og mag inden afrejse. Du får adgang til over 2.500 kendte mærkevarer og alt til rejsen tilgængeligt med få klik - shop alt fra nye parfumer og hudpleje til spiritus, slik, smykker og meget mere.

Varerne får du leveret direkte til flysædet, både på ud- og hjemrejse. Airshoppen gør det nemt og bekvemt at handle taxfree hjemmefra og giver de rejsende mulighed for at glæde sig til ferien allerede inden afrejse – med store besparelser og priser, der er lavere end i de nordiske lufthavne.

Airshoppen står også for on-board salg på en række flyselskaber, hvor virksomheden driver salgsaktiviteter direkte ombord på flyene. Det omfatter blandt andet sortiment, salg, lager og logistik samt de digitale løsninger, der understøtter salget. Airshoppen spiller dermed en central rolle i at skabe en effektiv og sammenhængende købsoplevelse for passagererne, samtidig med at løsningen skal fungere enkelt og effektivt for flyselskaber og kabinepersonale.

Nemt og bekvemt - rigtig god rejse!

Airshoppen er samtidig en etableret aktør i den nordiske rejsebranche og samarbejder med en række førende flyselskaber, herunder Sunclass Airlines, Jettime, SAS og Air Greenland. ✈️

Airshoppen er desuden en del af Nordic Leisure Travel Group (NLTG), en af Nordens førende rejsekoncerner, som blandt andet står bag Spies, Ving, Tjæreborg og Sunclass Airlines.

Det er samtidig en virksomhed, hvor teknologi og forretningssystemer spiller en vigtig rolle. Når tusindvis af varer skal håndteres, ordrer skal behandles, og produkter skal leveres præcist til de rejsende, er det afgørende, at de bagvedliggende systemer fungerer effektivt. Som Business Central-udvikler får du derfor en vigtig rolle i at videreudvikle de systemer og løsninger, der understøtter Airshoppens forretning.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab:

Hos Airshoppen bliver du en del af en organisation, hvor samarbejde, ansvar og hjælpsomhed er vigtigt. Du får en rolle med stor selvstændighed, men du står aldrig alene. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både kolleger i IT, forretningen og relevante eksterne samarbejdspartnere. Airshoppen søger dig, der både kan fordybe dig i en kompleks AL-opgave, tage en dialog med en bruger om et forretningsbehov og bagefter samle trådene og finde den rigtige vej frem. 

Kort sagt:

Airshoppen søger ikke bare en BC-udvikler. De søger en erfaren BC-profil, der vil tage ejerskab for platformen, forstå forretningen og være med til at udvikle løsninger, der gør en reel forskel.

Klar til næste skridt?

Hvis du kan se dig selv i rollen, så kontakt os gerne for en fortrolig dialog - vi glæder os til at høre fra dig:

✉️ hey@whatever.as
📞 53 53 33 66