Senior Finans Arkitekt Dynamics 365FO
Har du tung erfaring med økonomistyring, ERP-implementeringer og arkitektur på finansområdet? Brænder du for at designe og levere fremtidens finansløsninger baseret på D365FO – og samtidig sikre, at de skaber reel forretningsværdi? Så er du måske den nye Senior Finans Arkitekt til vores fantastiske kunde SCALES.
Hos SCALES, Danmarks førende D365FO-partner, bliver du en del af en ambitiøs vækstvirksomhed, hvor faglighed og kvalitet altid går hånd i hånd med frihed, fleksibilitet og menneskelighed.
Din rolle:
Som Senior Finans Arkitekt bliver du en nøgleperson i leverancerne af komplekse ERP-projekter, hvor du vil have fokus på alle centrale discipliner inden for finansområdet – fra finansbogholderi og anlægsstyring til koncernrapportering, cash management og compliance.
Du vil:
Tage det overordnede ansvar for finansarkitekturen i D365FO-løsninger
Rådgive CFO’er, økonomiledelser og nøglepersoner på strategisk niveau
Sikre kvalitet, governance og sammenhæng på tværs af projekter og moduler
Oversætte komplekse forretningsbehov til robuste ERP-løsninger i tæt dialog med kunder og projektteams
Bidrage aktivt til implementering, test og forankring af løsninger hos kunderne
Være sparringspartner for både projektledelse, udviklere og andre arkitekter
Din profil:
SCALES søger en virkelig tung seniorprofil, der:
Har mange års erfaring fra en lignende rolle som ERP-arkitekt eller lead finance-konsulent
Har dyb indsigt i økonomiprocesser, regnskabspraksis, controlling og compliance
Har solid erfaring med D365FO og er blandt de skarpeste på finansmodulet
Kan arbejde på både strategisk, taktisk og operationelt niveau – og skabe tryghed hos kunderne
Evner at tage lederskab i komplekse leverancer og samtidig bevare fokus på detaljen
Er stærk kommunikativt og respekteret som faglig autoritet
Hos SCALES får du:
En central rolle i en ambitiøs vækstvirksomhed med markedets skarpeste ERP-profiler
Et stærkt og samarbejdende fagligt miljø, hvor du bliver udfordret og udviklet
En uformel kultur med høj grad af frihed og fleksibilitet
Fuldt fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
Tæt samarbejde med ledelse og nøglepersoner i organisationen
Bemærk: Stillingen er placeret i Øst Danmark med udgangspunkt fra kontoret i Søborg.
Om SCALES:
SCALES er en del af NNIT, og den hurtigst voksende D365FO-partner i Norden. SCALES har kontorer i Søborg, Århus, Odense og Aalborg - og har +185 dedikerede medarbejdere og er kendt for deres strukturerede leverancemodel, stærke faglighed og tætte kunderelationer. De kombinerer det bedste fra store, globale IT-huse med agilitet og nærvær i leverancen.
Klar til næste skridt?
Hvis du kan se dig selv i rollen, så kontakt os gerne for en fortrolig dialog – vi glæder os til at høre fra dig:
✉️ hey@whatever.as
📞 53 53 33 66