Senior Projektleder med erfaring i Dynamics 365FO
Vil du spille en nøglerolle i implementeringen af komplekse ERP-løsninger – og være en del af Nordens stærkeste D365FO-team?
For vores fantastiske kunde SCALES søger vi nu en erfaren senior projektleder, der har dokumenteret erfaring med D365FO og brænder for at drive forretningskritiske ERP-projekter i mål – både lokalt og internationalt.
Hos SCALES, Danmarks førende D365FO-partner, bliver du en del af en ambitiøs vækstvirksomhed, hvor faglighed og kvalitet altid går hånd i hånd med frihed, fleksibilitet og menneskelighed.
Dine opgaver:
Som senior projektleder hos SCALES får du ansvaret for at lede nogle af deres mest komplekse og strategiske D365FO-implementeringer. Du arbejder tæt sammen med både kunden og et stærkt team af konsulenter og udviklere – og sikrer fremdrift, transparens og kvalitet i hele projektforløbet.
Du vil bl.a. stå for:
Ledelse af komplette ERP-implementeringer på D365FO-platformen
Dialog og forventningsafstemning med kundens beslutningstagere
Planlægning, ressourceallokering, økonomistyring og risikohåndtering
Koordination med interne og eksterne leveranceteams
Anvendelse af både agile og klassiske projektmetoder – afhængigt af projektet
SCALES forventer, at du:
Har minimum +8 års erfaring som projektleder på store IT-/ERP-projekter
Har dokumenteret erfaring med D365FO
Har dyb forståelse for ERP-implementeringer og forretningsprocesser
Er en stærk kommunikator, der evner at opbygge tillid og skabe resultater
Har erfaring med at arbejde i konsulentrollen og trives med kundekontakt
Er certificeret i projektledelse (f.eks. Prince2, PMI eller lignende) – eller har solid praktisk erfaring på samme niveau
Hos SCALES får du:
En central rolle i en ambitiøs vækstvirksomhed med markedets skarpeste ERP-profiler
Et stærkt og samarbejdende fagligt miljø, hvor du bliver udfordret og udviklet
En uformel kultur med høj grad af frihed og fleksibilitet
Fuldt fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
Tæt samarbejde med ledelse og nøglepersoner i organisationen
Bemærk: Stillingen er placeret i Øst Danmark med udgangspunkt fra kontoret i Søborg.
Om SCALES:
SCALES er en del af NNIT, og den hurtigst voksende D365FO-partner i Norden. SCALES har kontorer i Søborg, Århus, Odense og Aalborg - og har +185 dedikerede medarbejdere og er kendt for deres strukturerede leverancemodel, stærke faglighed og tætte kunderelationer. De kombinerer det bedste fra store, globale IT-huse med agilitet og nærvær i leverancen.
Klar til næste skridt?
Hvis du kan se dig selv i rollen, så kontakt os gerne for en fortrolig dialog – vi glæder os til at høre fra dig:
✉️ hey@whatever.as
📞 53 53 33 66