Lyder det spændende at være med på rejsen fra et gammel ERP-system til implementering af en ny ERP-platform? Så er stillingen som Application Support måske lige noget for dig. Og hvis du samtidig er nysgerrig og brænder for at gøre en forskel sammen med Aasteds ERP-team, så læs videre 👇🏼

Hos Aasted er man i gang med at implementere IFS ERP-platformen i samarbejde med deres danske IFS-partner. Platformen er ikke kun et ERP-system, men omfatter også en lang række integrationer, som understøtter hele virksomhedens samlede processer.

Du vil sammen med det øvrige team få en stor berøringsflade på tværs af organisationen. Det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer, har forståelse for mennesker, service og teamwork – for hos Aasted arbejder man skulder ved skulder og hjælper hinanden.

Om Jobbet:

  • Deltage i ERP-projektet frem til Go-Live

  • Være med til at drive fremdriften, bl.a. ved at engagere og undervise dine kolleger

  • Drift og vedligehold af løsningen samt tilhørende applikationer og services

  • Support af ERP-systemet på tværs af alle lokationer

  • 1nd + 2nd level support og løbende optimering af ERP-platformen

Om dig:

Da projektet lige er startet, forventer Aasted ikke, at du er ekspert i IFS-løsningen. I stedet forventes det, du at:

  • Har forståelse for forretningsprocesser

  • Har erfaring med ERP og gerne også med andre systemer og integrationer

  • Har baggrund fra projektorienterede produktionsvirksomheder

  • Er nysgerrig og ambitiøs i forhold til at lære nyt

  • Er en stærk teamplayer, der lykkes bedst, når teamet lykkedes

Derudover ser de gerne, at du:

  • Er en god kommunikator, som kan gøre komplekse emner let forståelige for brugerne

  • Har en positiv og optimistisk tilgang, der skaber engagement

  • Sætter en ære i at levere opgaver til aftalt tid og kvalitet

  • Trives i en til tider hektisk og omskiftelig hverdag med mange bolde i luften

  • Er åben, ærlig og bidrager med godt humør – også når det går stærkt  

Faglige kvalifikationer:

  • Har erfaring med ERP, integrationer og platforme generelt

  • Stærk forretnings- og procesforståelse

  • Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk

  • Kan begå dig på alle niveauer i organisationen

Aasted tilbyder:

Du bliver en del af en veletableret, dansk familieejet eksportvirksomhed med stærke værdier og en kultur præget af ordentlighed, åbenhed og udvikling. Aasted har direkte og ærlig tone og gør en dyd ud af at opføre sig ordentligt.

Aasted tilbyder desuden:

  • Fleksibel arbejdsplads med udviklingsmuligheder

  • Røgfri arbejdsplads

  • Attraktiv barselsordning

  • Sociale arrangementer og sund kantineordning (Meyers Kantine)

  • Fokus på trivsel, udvikling og inklusion

Klar til næste skridt?

Hvis du kan se dig selv i rollen, er du velkommen til at kontakte os for en fortrolig dialog – vi glæder os til at høre fra dig:

✉️ hey@whatever.as
📞 53 53 33 66