Vi søger en erfaren og dygtig BI Forretningsanalytiker til FDM
For vores nye og fantastiske kunde FDM søger vi en erfaren og dygtig BI Forretningsanalytiker der brænder for at være i spændingsfeltet mellem forretning og IT - og som har stor erfaring med BI og Power BI? Så kan du med rapportering og opsøgende dialog skabe forretningsanalytisk indsigt og understøtte forretningen i at træffe værdiskabende beslutninger, så er du måske deres nye BI Forretningsanalytiker.
FDM har netop gennemført en større transformation af deres IT-landskab, og de står nu over for at skulle høste de kommercielle frugter heraf. De søger derfor en BI forretningsanalytiker, som ønsker at være en drivende kraft i at understøtte både deres forretning og deres finansfunktion i at få endnu større indsigt på tværs af finansielle og kommercielle områder.
Du vil blive en del af deres finansfunktion med reference til deres Chef for FP&A. I det daglige vil du have en stor kontaktflade ud i organisationen, og samarbejde på tværs af både forretning og IT.
Om stillingen:
Som en del af FDM’s digitale transformation er der etableret et nyt Data Warehouse baseret på den nyeste Azure teknologi, og til visualisering af rapporter bruger de Power BI.
De søger en BI forretningsanalytiker, der kan inspirere og vise mulighederne ved brug af data og BI samt sikre, at de får det optimale ud af deres løsninger. Du får mulighed for, i samarbejde med IT-afdelingen og forretningsområderne, at udvikle og sætte dit præg på deres BI-løsninger, strategi og BI leverancemodel.
Målsætningen er, at de med dine kompetencer skal bruge BI til at kvalificere rapportering af nøgletal, økonomistyring samt underbygge kommercielle beslutninger, ligesom de løbende skal kunne udarbejde og vedligeholde datasæt, workspaces og rapporter.
Arbejds- og ansvarsområderne inkluderer:
Kravindsamling: Identificere og dokumentere virksomhedens behov og krav gennem tæt samarbejde med interessenter.
Front-end løsningsdesign: Udvikle brugercentrerede løsninger og rapporter, der er lette at anvende og forstå, og som opfylder forretningens behov.
Rapportering: Udvikle og vedligeholde interaktive rapporter og dashboards i Power BI, der præsenterer data på en letforståelig og visuelt tiltalende måde.
Stakeholder management: Arbejde tæt sammen med forskellige interessenter, herunder ledelse og medarbejdere, for at sikre, at deres behov og ønsker bliver taget i betragtning.
Værdiskabelse: Hjælpe forretningen med at skabe værdi ved at levere indsigt, der understøtter strategiske og operationelle beslutninger.
Du vil dermed spille en vigtig rolle i at sikre, at BI-løsningerne skaber reel værdi for forretningen.
Om dig:
FDM leder efter en erfaren profil med mindst 5 års erfaring inden for BI, front-end udvikling og facilitering på Power BI platformen, som har solid forståelse for best practise, både i forhold til datamodeller, front-end løsningsdesign, rapportering og visualisering, samt arbejdet i krydsfeltet mellem IT og forretning.
Du skal desuden have erfaring med finansielle data samt have erfaring med at arbejde med semantiske modeller, da det er hjørnestenen i deres rapporteringer.
Du får dit eget ansvarsområde, hvilket også inkluderer drift af udviklingsroadmap med IT, og det er derfor vigtigt, at du arbejder selvstændigt, struktureret, og effektivt. Samtidig forestiller de sig, at du er fagligt velfunderet, og kan bruge den faglighed i dine anbefalinger til organisationen og dens interessenter.
Jobbet vil indebære dialog med mange interessenter i organisationen, og du er derfor både udadvendt og servicemindet og evner at kommunikere til forskellige målgrupper.
FDM tilbyder:
I FDM bliver du en del af et mangfoldigt fagligt miljø, hvor de alle er passionerede for deres fagområder og hvor de arbejder sammen om hele tiden at blive lidt bedre, til glæde for deres medlemmer og kunder. Derfor er udvikling i jobbet, videndeling og kompetenceudvikling en naturlig del af hverdagen.
Som arbejdsplads vægter de trivsel og fleksibilitet højt, og de måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Deres målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.
Du tilbydes en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du kan se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du vil have fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.
Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, ligesom du kan melde dig ind i deres personaleforening FDM Team, som løbende afholder diverse medarbejderarrangementer, og som giver adgang til deres motionsrum.
FDM holder til i Lyngby tæt på centrum i lyse og åbne lokaler, hvor der er mulighed for gratis parkering. Her nyder de godt af kvalitetskaffe, og deres køkken sørger for varieret og sund mad til frokost, ligesom du kan købe morgenmad til en god pris.
Er du interesseret at høre mere om ovenstående stilling, så send os gerne en e-mail på hey@whatever.as eller kontakt os på 53 53 33 66.